Årets Rejseforsikring 2019: Europæiske ERV

19. december 2019

Vinder af Årets Rejseforsikring 2019 er Europæiske ERV, som også i 2018 vandt titlen. Især høj kundetilfredshed og lave priser, sender titlen til Europæiske ERV.

RejseforsikringsGuiden.dk har for tredje år i træk kåret Årets Rejseforsikring. Den samlede vinder i år er Europæiske ERV. Til kåringen er vurderet otte rejseforsikringsselskaber og -agenter på det danske markedet, som er følgende; Bupa, Coverwise, Dansk Rejseforsikring, Europæiske ERV, Globe Rejseforsikring, Gouda, SafeAway og World Nomads.

Rejseforsikringsselskaberne og -agenter er vurderet i tre kategorier: Bedste Priser 2019, Bedste Dækning 2019 og Bedste Kundeanmeldelser 2019.

Europæiske ERV: “Vi takker vores kunder”

Hos Europæiske ERV glæder Nordisk direktør for Kunde- og Skadeservice (COO), David Kraul, sig over kåringen:

“Vi er meget glade for, at vores målrettede indsats for at højne servicen for vores kunder bliver anerkendt på denne måde. Alle lige fra Salg og Finans til IT og Kundeservice har i 2019 arbejdet med det formål at forbedre servicen for vores kunder – det er vi stolte over, at vi er lykkedes med. Vi takker vores kunder for deres tillid og den feedback, de løbende giver os, og vi vil arbejde hårdt for også at gøre os fortjent til denne titel i 2020.”

Service og tryghed er nogle af nøgleordene for Europæiske ERV’s succes i 2019. David Kraul forklarer:

“Vi arbejder konstant på at forbedre vores service og for, at vores kunder skal føle sig trygge, under alle omstændigheder. Vores fornemmeste opgave er dog at hjælpe kunder, der kommer til skade på rejsen, uanset tid og sted i verden. Derfor har vores alarmcentral døgnåbent og vores kunder får professionel hjælp af dansktalende medarbejdere. Samtidig har vi et globalt netværk af 50.000 læger, hospitaler med videre, det er noget, der skaber tryghed hos vores kunder.”

Europæiske ERV arbejder med flere nye idéer og visioner for 2020. David Kraul uddyber:

“På produktsiden har vi blandt andet lanceret en ny type erhvervsrejseforsikring, som virksomheder kan sammensætte præcis som de ønsker. Samtidig har vi forbedret vores service både før, under og efter afrejsen. Eksempelvis har vi i USA styrket vores hospitalsnetværk. Vi tror på, at vores samlede pakke med forsikring, alarm og sikkerhed er med til at give vores kunder det bedst mulige produkt, og det skal vi naturligvis videreudvikle i 2020.”

Bedste Priser 2019: Coverwise

1. Coverwise
2. Europæiske ERV
3. Globe Rejseforsikring

Det har vi vurderet: Vi har samlet priserne på enkeltrejseforsikringer og årsrejseforsikringer for både Europa og verden. Igen i år er Coverwise de billigste på det danske marked, set over en bred kam på de to typer forsikringer.

Coverwise og Europæiske ERV er i skarp konkurrence, om at have de laveste priser på det danske marked, når man samlet ser på alle deres typer rejseforsikringer. De to ligger et godt stykke under nummer tre på listen (se den samlede pris i bunden af siden).

Det skal også nævnes, at SafeAway er næstbilligst på enkeltrejseforsikringer, mens deres årsrejseforsikring til verden hæver deres samlede pris og sender dem ud af top 3.

Bedste Dækning 2019: Gouda

1. Gouda
2. Dansk Rejseforsikring
3. Europæiske ERV

Det har vi vurderet: Dækningsniveau for en standard enkeltrejseforsikring og en standard årsrejseforsikring. I alt er der vurderet ud fra 68 forskellige dækninger, heraf 34 dækninger på enkeltrejseforsikring og 34 dækninger på årsrejseforsikring.

Gouda vinder kategorien med flest dækninger samlet set, tæt efterfulgt af Dansk Rejseforsikring på andenpladsen og Europæiske ERV på tredjepladsen. Nederst på siden, findes den samlede liste med dækninger og henvisning til vores dækningsoversigt, hvor man altid kan sammenligne dækninger fra alle rejseforsikringsselskaber og -agenter.

Bedste Kundeanmeldelser 2019: Europæiske ERV

1. Europæiske ERV
2. Gouda
3. SafeAway

Det har vi vurderet: Vi har isoleret kundeanmeldelser udgivet i 2019 på Trustpilot, og lavet beregningen med bayesiansk gennemsnit, som også benyttes af Trustpilot, for at få en mere balanceret og gennemsnitlig bedømmelse. Det indebærer at alle automatisk får tildelt syv trestjernede anmeldelser.

Europæiske ERV vinder med en gennemsnitlig bedømmelse på på 4,46. De har i årets løb modtaget hele 404 anmeldelser (fra 1. januar til 10 december 2019), heraf 309 femstjernede anmeldelser. Gouda og SafeAway ligger lige med et gennemsnit på 4,44, dog har Gouda fået flest femstjernede anmeldelser og tager derfor andenpladsen.

Tidligere års vindere

2018: Europæiske ERV
2017: SafeAway


Forklaring: Sådan har vi fundet frem til årets vindere

Bedste priser 2019

Vi har samlet priser på fire typer rejseforsikringer. Alle priser er valgt med standard dækning for én person på 25 år. De fire typer rejseforsikringer er:

– Enkeltrejseforsikring Europa (udvidet), 1 uges varighed
– Enkeltrejseforsikring verden (inklusiv USA), 2 ugers varighed
– Årsrejseforsikring Europa (udvidet)
– Årsrejseforsikring verden (inklusiv USA)

Totalpris for de fire type rejseforsikringer
1. Coverwise (1.456,05 kr.)
2. Europæiske ERV (1.467,98 kr.)
3. Globe Rejseforsikring (1.796,00 kr.)
4. Gouda (1.800,51 kr.)
5. Dansk Rejseforsikring (1.809,20 kr.)
6. SafeAway (2.011,59 kr.)
7. Bupa (3.182,00 kr.)

World Nomads tilbyder ikke årsrejseforsikring og deltager derfor ikke i denne kategori.

Bedste dækning 2019

Selskabernes forsikringspolicer er gennemgået, for at fastslå hvilke dækninger der er inkluderet i en standard rejseforsikring, for både enkeltrejseforsikringer og årsrejseforsikringer. Se yderligere i vores dækningsoversigt. Vinderen er den med flest dækninger som standard, samlet set på enkeltrejseforsikringer og årsrejseforsikringer.

Antal dækninger
1. Gouda: 49
2. Dansk Rejseforsikring: 44
3. Europæiske ERV: 42
4. Globe Rejseforsikring: 39
5. SafeAway / Bupa: 29
7. Coverwise: 22

World Nomads tilbyder ikke årsrejseforsikring og deltager derfor ikke i denne kategori.

Bedste kundeanmeldelser 2019

Vurderet ud fra anmeldelser på Trustpilot i 2019 (anmeldelser udgivet fra den 1. januar til den 10. december 2019). Beregningen er lavet med den bayesiansk gennemsnit, som også benyttes af Trustpilot. Det indebærer at alle automatisk får tildelt syv trestjernede anmeldelser. Metoden anvendes for at give en mere balanceret og gennemsnitlig bedømmelse.

Gennemsnitlig bedømmelse i 2019
1. Europæiske ERV: 4,46
2. Gouda: 4,44*
3. SafeAway: 4,44*
4. Dansk Rejseforsikring: 4,06
5. Coverwise: 3,68
6. World Nomads: 3,45
7. Globe Rejseforsikring: 3,25
8. Bupa: 2,56

* Gouda har 82 femstjernede anmeldelser i 2019. Derfor tager de andenpladsen foran SafeAway, som har 71 femstjernede anmeldelser, selvom deres gennemsnit er ens.

Årets rejseforsikring 2019 – Den samlede vinder

For hver af de tre kategorier gives 3 point for en førsteplads, 2 point for en andenplads og 1 point for en tredjeplads.

Bedste Priser 2019
1. Coverwise: 3 point
2. Europæiske ERV: 2 point
3. Globe Rejserforsikring: 1 point

Bedste Dækning 2019
1. Gouda: 3 point
2. Dansk Rejseforsikring: 2 point
3. Europæiske ERV: 1 point

Bedste Kundeanmeldelser 2019
1. Europæiske ERV: 3 point
2. Gouda: 2 point
3. SafeAway: 1 point

Den samlede vinder: Årets Rejseforsikring 2019
1. Europæiske: 6 point
2. Gouda: 5 point
3. Coverwise: 3 point
4. Dansk Rejseforsikring: 2 point
5. SafeAway / Globe Rejseforsikring: 1 point

Sammenlign 2024-priser på rejseforsikringer

Europæiske ERV

Fra 270,-
Standarddækninger
Sygdom
Tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda

Fra 366,-
Standarddækninger
Ulykke
Hjemtransport
Sygeledsagelse
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring

Fra 452,-
Standarddækninger
Corona
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

Årets
Rejseforsikring 2022
Europæiske
Fra 270,-

Standarddækninger
Sygdom
Tilskadekomst
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda
Fra 366,-

Standarddækninger
Ulykke
Hjemtransport
Sygeledsagelse

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring
Fra 452,-

Standarddækninger
Corona
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

*Priserne er baseret på en årsrejseforsikring til Europa, for én person på 35 år. Opdateret i marts 2024.