Rejseforsikring Østrig

Rejseforsikring Østrig

Sammenlign 2021-priser på rejseforsikringer til Østrig

Europæiske ERV

Fra 207,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda

Fra 305,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring

Fra 400,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

Europæiske ERV
Fra 207,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda
Fra 305,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring
Fra 400,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

*Priserne er baseret på en årsrejseforsikring til Europa, for én person på 35 år.

Info om rejseforsikring og coronavirus

Den 15. oktober 2021 blev Udenrigsministeriets rejsevejledninger normaliseret. Denne ændring indebærer, at næsten alle deres rejsevejledninger igen er grønne eller gule, hvilket betyder, at de danske rejseforsikringer dækker fuldstændig som normalt, i stort set hele verden.

Det er primært lande og områder plaget af krig og andre alvorlige sikkerhedssituationer, der fremover frarådes rejser til. Ikke områder som danske turister normalt rejser til. Det er dog alligevel altid en god idé at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning inden du rejser.


Vær også opmærksom på, om de lokale myndigheder har indført indrejserestriktioner overfor danske turister. Hold dig opdateret om dette, hos den danske ambassade i Wien: østrig.um.dk/coronavirus

Om rejseforsikringer til Østrig

Ved rejser til Østrig bør du medbringe dit blå sygesikringsbevis, da det giver dig adgang til den offentlige sygesikring. Det blå sygesikringskort lader dig altså benytte det østrigske sundhedssystem på lige fod med indbyggerne i landet. Det betyder, at du gratis kan gå til læge, og at du kan blive indlagt ved behov – uden at du skal betale for det.

Det blå sygesikringskort dækker kun akut opstået sygdom og tilskadekomst samt behandlingen heraf. Ønsker du at få dækket øvrige omkostninger, der kan være forbundet med den akut opståede sygdom eller tilskadekomst, samt andre uforudsete udgifter, der kan opstå i forbindelse med din rejse, skal du købe en privat rejseforsikring.

Den private rejseforsikring kan dække mange forskellige udgifter, og hvordan du præcist er dækket, afhænger af valget af forsikring. Men den kan for eksempel dække din hjemrejse, hvis du er nødsaget til at rejse hjem på et senere tidspunkt som følge af sygdom eller tilskadekomst, ligesom den kan dække returrejsen i forbindelse med dødsfald i familien. Rejseforsikringen kan også dække dine private ejendele, hvis de skulle blive stjålet eller bortkomme under rejsen, samt en lang række øvrige uforudsete omkostninger.

Det skal du være opmærksom på i Østrig

Kriminalitet og sikkerhed

Generelt set er risikoen for kriminalitet i Østrig lav. Du bør dog være opmærksom på dine personlige ejendele, da lomme- og tasketyveri kan ske alle steder; særligt i storbyer og i områder med mange mennesker. Vær også opmærksom på din bagage, hvis du kører til Østrig i egen bil, da indbrud i biler typisk er forårsaget i biler med udenlandske nummerplader.

Udover risikoen for tyveri, bør du være almindeligt opmærksom og påpasselig. Det betyder blandt andet, at du bør undgå offentlige netværk, at du bør være opmærksom, når du skal hæve penge, og at du selv bør købe og holde opsyn med mad- og drikkevarer; særligt i nattelivet. Hold dig desuden altid på afstand af politiske opløb og demonstrationer.

Terrorrisiko

Østrig har ikke oplevet terrorangreb i nyere tid. Alligevel bør du være opmærksom på risikoen for terror i hele verden. Nye angreb kan potentielt ske alle steder, og målene er typisk områder med mange mennesker samlet på et sted som for eksempel restauranter, hoteller, koncertsteder, gågader og storcentre.

Naturkatastrofer

Der er generelt set lav risiko for naturkatastrofer i Østrig. Du bør dog alligevel være opmærksom på følgende:

  • Risiko for skovbrande i juli og august
  • Risiko for mudderskred og mindre oversvømmelser i perioder med kraftig regn
  • Risiko for laviner i skiområder i vintermånederne

Hold dig orienteret om den aktuelle situation via de lokale medier og myndigheder.

Sundhed

Østrig har et velfungerende sundhedssystem, hvor lægehjælp og behandling på hospital er dækket af den offentlige sygesikring. Borgerne i landet har desuden mulighed for at supplere med en yderligere sundhedsforsikring, der giver endnu bedre vilkår, som for eksempel garanti for samme læge ved lægebesøg og mulighed for indflydelse på tider hos lægen samt kortere ventetid.

Medbring det blå sygesikringskort på din rejse for at få adgang til Østrigs offentlige sygesikring.

Lokal opførsel og skikke

Østrig er kendt for flot natur, et gæstfrit folk og mad i solide mængder.

Rejser du til Østrig i bil, skal du være opmærksom på, at det er lovpligtigt at købe en vignette, som er betaling for at køre på de østrigske motor- og motortrafikveje.

Du bør desuden være opmærksom på, at alle former for narkotika er strengt forbrudt i Østrig, og besiddelse i selv små mængder kan medføre høje bødestraffe og hårde fængselsstraffe. Vær opmærksom på, at visse typer af fødevarer og medicin også anses for narkotika i Østrig. Læs mere her: sozialministerium.at

Hvilken rejseforsikring i Østrig?

Når du planlægger at rejse til Østrig, bør du købe en privat rejseforsikring, så du er forsikret ved uforudsete udgifter på din rejse. Rejseforsikringernes dækninger varierer en del, så det er vigtigt at finde en rejseforsikring, der dækker de områder, som du har brug for. Ved rejser til Østrig i vinterhalvåret er det for eksempel vigtigt, at din rejseforsikring også dækker skirejser. Det er nemlig ikke standarddækning hos alle rejseforsikringsselskaber.

Udover dækning af skirejser, kan følgende dækninger være værd at overveje, når du skal rejse til Østrig:

  • Hjemtransport i forbindelse med sygdom og tilskadekomst
  • Sygeledsagelse
  • Hjemkaldelse i forbindelse med dødsfald i familien
  • Afbestillingsforsikring
  • Selvrisiko ved leje af bil
  • Personlige ejendele
  • Forsinkelse
  • Ødelagte feriedage

Ovenstående er kun et udpluk. Der findes mange andre dækninger, som du kan vælge, når du skal købe rejseforsikring.

Årsrejseforsikring eller enkeltrejseforsikring til Østrig?

Ved køb af rejseforsikring til Østrig, skal du beslutte, om du vil købe en årsrejseforsikring eller en enkeltrejseforsikring. Hvad, der bedst kan betale sig i dit tilfælde, afhænger dels af denne rejse til Østrig og dels af dine rejseplaner for det næste år.

Planlægger du udelukkende denne ene rejse til Østrig inden for det næste år, skal du købe en enkeltrejseforsikring, da den er billigst. I så fald kan du også tilpasse forsikringen præcis til din rejse. Det samme gør sig gældende, hvis denne rejse er af længere varighed; uanset dine øvrige rejseplaner. Det skyldes, at en årsrejseforsikring kun dækker rejser af kortere varighed. Den definition varierer dog en del afhængigt af rejseforsikringsselskabet. Nogle årsrejseforsikringer dækker kun rejser af op til 30 dages varighed, mens enkelte årsrejseforsikringer dækker rejser af helt op til seks måneders varighed. Vær dog opmærksom på den eventuelle pris- og dækningsforskel.

Planlægger du at rejse minimum én gang mere i år, og er der tale om en rejse, der ikke afviger alt for meget fra denne rejse til Østrig i forhold til behovet for dækning, er der en besparelse i at købe en årsrejseforsikring.

Ved køb af en årsrejseforsikring er alle dine årlige rejser dækket, så længe de holder sig inden for den maksimale varighed per rejse samt den geografiske dækning, som du vælger ved køb af forsikringen. Du kan typisk vælge mellem de geografiske dækninger ”Verden” og ”Europa”, men hos nogle rejseforsikringsselskaber har du også mere specifikke muligheder for at tilpasse din geografiske dækning. Nogle rejseforsikringer har for eksempel mulighed for den geografiske dækning ”Udvidet Europa”, som er Europa og nogle udvalgte lande i umiddelbar nærhed af Europa, som er populære rejsemål, herunder for eksempel Tyrkiet og Egypten.

Visumregler til Østrig

Rejser af op til 90 dages varighed er visumfri i Østrig. Varer din rejse i længere tid end 90 dage, skal du registrere dig i landet. Dit pas skal være gyldigt under hele din rejse.

Danske provisoriske pas og danske forlængede pas anerkendes både ved ind- og udrejse. EU-nødpas anerkendes kun ved udrejse til Danmark eller dit bopælsland.

Har du et flygtninge- eller fremmedpas, anbefales du at kontakte Østrigs ambassade for at forhøre dig om dine indrejsemuligheder.

Anbefalede vaccinationer til Østrig

Ved rejser til Østrig anbefaler Statens Serum Institut følgende vaccinationer:

Alle rejser: Stivkrampe og Difteri
Rejser over 1 uge: Stivkrampe og Difteri
Rejser 1 – 6 måneder: Stivkrampe og Difteri
Rejser over 6 måneder: Stivkrampe og Difteri

OBS: Ved rejser af mere end en uges varighed til trekking-områder anbefales desuden en TBE-vaccine.

Du kan læse mere om rejsevaccinationer til Østrig her: rejse.ssi.dk/rejsevaccinationslande/oestrig