Rejseforsikring Litauen

Rejseforsikring Litauen

Sammenlign 2021-priser på rejseforsikringer til Litauen

Europæiske ERV

Fra 207,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda

Fra 305,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring

Fra 400,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

Europæiske ERV
Fra 207,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda
Fra 305,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring
Fra 400,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

*Priserne er baseret på en årsrejseforsikring til Europa, for én person på 35 år.

Info om rejseforsikring og coronavirus

Den 15. oktober 2021 blev Udenrigsministeriets rejsevejledninger normaliseret. Denne ændring indebærer, at næsten alle deres rejsevejledninger igen er grønne eller gule, hvilket betyder, at de danske rejseforsikringer dækker fuldstændig som normalt, i stort set hele verden.

Det er primært lande og områder plaget af krig og andre alvorlige sikkerhedssituationer, der fremover frarådes rejser til. Ikke områder som danske turister normalt rejser til. Det er dog alligevel altid en god idé at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning inden du rejser.


Vær også opmærksom på, om de lokale myndigheder har indført indrejserestriktioner overfor danske turister. Hold dig opdateret om dette, hos den danske ambassade i Vilnius: litauen.um.dk/coronavirus

Værd at vide om rejseforsikringer til Litauen

Litauen er medlem af EU. Det betyder, at du ved at medbringe det blå sygesikringsbevis på rejsen er dækket af den offentlige sygesikring i landet. Du skal dog være opmærksom på, at den offentlige sygesikring i Litauen ikke nødvendigvis er magen til den offentlige sygesikring i Danmark. Der kan dermed være egenbetaling i forbindelse med behandling.

Udover at medbringe det blå sygesikringskort på din rejse til Litauen, bør du også tegne en privat rejseforsikring, der dækker rejsen – hvis du ikke allerede har en årsrejseforsikring.

Med en rejseforsikring slipper du blandt andet for egenbetaling i forbindelse med behandling, men du er også sikret dansktalende support og dækning i forbindelse med en lang række af uforudsete udgifter, der kan opstå i forbindelse med din rejse. En rejseforsikring kan for eksempel dække nødvendig hjemtransport på et andet tidspunkt end planlagt og erstatte din bagage, hvis den bortkommer under transporten, eller hvis nogle af dine personlige ejendele bliver stjålet.

Det skal du være opmærksom på i Litauen

Litauen er ikke meget anderledes at rejse i end Danmark. Herunder kan du se, hvad du bør være opmærksom på, når du planlægger at rejse til Litauen.

Kriminalitet og sikkerhed

Den generelle risiko for at blive udsat for kriminalitet i Litauen er lav. Da der dog er risiko for kriminalitet i alle lande – især i de større byer – bør du alligevel være opmærksom på dine personlige ejendele og dine omgivelser.

Lomme- og tasketyveri sker oftere mod turister. Det samme gælder indbrud mod biler med udenlandske nummerplader eller lejebiler. Du bør derfor aldrig efterlade værdigenstande og vigtige dokumenter i bilen. Du bør heller ikke have pas og for mange kontanter i tasken. Lej eventuelt en safety box på hotelværelset.

En generel anbefaling for rejser er altid at købe egne mad- og drikkevarer og efterfølgende holde det under konstant opsyn for at undgå bedøvende stoffer. Dette gælder især i nattelivet. Her anbefales det også at færdes flere sammen og altid kun at køre med offentligt godkendte taxaer.

Hacking sker i alle lande. Hackere forsøger via offentlige netværk at tage kontrol over din telefon, computer eller tablet. Det anbefales derfor at undgå offentlige netværk. Det gælder især på områder med mange mennesker samlet, som for eksempel lufthavne, storcentre og større spisesteder.

Terrorrisiko

Risikoen for terror i Litauen er lav. Litauen har ikke tidligere oplevet terrorangreb.

Selvom Litauen ikke tidligere har været udsat for terrorangreb, kan der i princippet finde terrorangreb sted i hele Europa. Derfor bør du under alle omstændigheder være ekstra opmærksom, når du rejser.

Naturkatastrofer

Risikoen for naturkatastrofer i Litauen er lav. Litauen har ikke i nyere tid oplevet nævneværdige naturkatastrofer. Rejser du i vinterhalvåret skal du dog være opmærksom på, at vintrene er meget kolde, og at der periodisk er risiko for snestorm og store mængder sne.

Sundhed

Sundhedssystemet i Litauen er generelt af god standard. Det gælder både offentlig lægehjælp og hospitalsbehandling. Der findes både offentlige og private hospitaler i de større byer.

Selvom mange efterhånden kan engelsk i Litauen, kan der forekomme lægefagligt personale, der ikke kan tale engelsk.

Lokal opførsel og skikke

Når du rejser, bør du respektere lokale love og skikke.

I Litauen er det ulovligt at drikke alkohol på offentlige områder. Al besiddelse af narkotika er desuden ulovligt; uanset type og mængde. Straffene er hårde herfor. Det er ulovligt at være i besiddelse af materiale med “anstødelig karakter”, herunder pornografi.

Det er ikke ulovligt at være homoseksuel i Litauen, men det er af mange ilde set. Det anbefales ikke at vise fysiske kærtegn det samme køn imellem på offentlige steder, da det kan føre til chikane.

Skal du færdes i bil i Litauen, bør du være ekstra opmærksom. Det kan ikke altid forventes, at de lokale overholder færdselsreglerne, og hastigheden kan være højere end tilladt. Der sker mange trafikulykker i Litauen hvert år.

Hvilken rejseforsikring i Litauen?

Ved rejser til Litauen anbefales det at tegne en privat rejseforsikring. En rejseforsikring er dit økonomiske sikkerhedsnet, når du skal ud at rejse. Der kan hurtigt opstå høje, uforudsete udgifter i forbindelse med en rejse, herunder for eksempel hospitalsbehandling, hjemrejse i forbindelse med død eller ulykke, tandlægebehandling eller stjålne ejendele. Med en rejseforsikring står du ikke med håret i postkassen, hvis uheldet er ude.

Der findes mange udbydere af rejseforsikringer, og du kan stort set altid få en rejseforsikring, der passer præcist til dit behov i forhold til pris og dækning.

Nogle af de mest almindelige ting at være dækket imod på en rejse til Litauen er følgende:

  • Sygdom og tilskadekomst
  • Sygeledsagelse
  • Hjemtransport
  • Hjemkaldelse
  • Tilkaldelse
  • Fysioterapi
  • Kiropraktor
  • Tandlægebehandling

Derudover er der en lang række af dækninger, som er inkluderet i nogle rejseforsikringer og ikke i andre. Af relevante dækninger for Litauen kan blandt andet nævnes:

  • Ansvarsforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Ødelagte feriedage
  • Overfald (erstatning)
  • Retshjælp
  • Personlige ejendele
  • Selvrisiko ved leje af bil

Årsrejseforsikring eller enkeltrejseforsikring til Litauen?

Overordnet set er der to forskellige typer af rejseforsikringer; årsrejseforsikringer og enkeltrejseforsikringer.

En årsrejseforsikring gælder alle dine årlige rejser inden for den valgte geografiske dækning. De fleste rejseforsikringsselskaber har de geografiske dækninger “Europa” og “Verden”, men nogle kører også med yderligere dækninger som for eksempel “Udvidet Europa” eller “USA”.

Vælger du en årsrejseforsikring med Europadækning, dækker den alle dine årlige rejser af kortere varighed inden for Europas grænser. Vælger du en årsrejseforsikring med Verden-dækning, dækker den alle dine årlige rejser af kortere varighed i hele verden.

Skal du rejse til Litauen i længere tid end 30 dage (nogle rejseforsikringsselskaber har dog en grænse på 60 dage eller mere), skal du undersøge, om en årsrejseforsikring dækker. I de fleste tilfælde vil rejser af længere varighed kræve en særskilt enkeltrejseforsikring. Det giver også en frihed til at vælge dækninger, der passer præcis til denne rejse. Det er især smart, hvis der er tale om en rundrejse, hvor du over en længere periode kommer igennem flere forskellige lande.

En tommelfingerregel siger, at hvis du rejser mindst to gange om året af kortere varighed, kan en årsrejseforsikring bedst betale sig rent økonomisk.

Visumregler til Litauen

Du kan rejse visumfrit i Litauen i op til 90 dage. Skal du opholde dig i landet i længere tid, kræves der registrering. Både forlængede danske pas, danske midlertidige pas og EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse.

Dit pas skal være gyldigt under hele opholdets varighed; altså både ved ind- og udrejse.

Anbefalede vaccinationer til Litauen

De anbefalede rejsevaccinationer til Litauen afhænger af den tid, du skal være i landet:

Alle rejser: Stivkrampe og difteri
Rejser over 1 uge: Stivkrampe og difteri, Hepatitis A
Rejser 1 – 6 måneder: Stivkrampe og difteri, Hepatitis A
Rejser over 6 måneder: Stivkrampe og difteri, Hepatitis A, Hepatitis B

Derudover er der nogle særlige risici i forhold til din rejseform. Følgende vaccinationer anbefales i særlige tilfælde:

Familiebesøg: Hvis du planlægger at bo hos familie i Litauen, anbefales det, at du bliver vaccineret svarende til rejser over 6 måneder; uanset opholdets varighed.

Længerevarende kontakt med lokale: Ved ophold på over 6 måneder, hvor du skal være i kontakt med lokalbefolkningen, anbefales vaccination mod tuberkulose.

Tæt kontakt til dyr: Skal du være i tæt kontakt med dyr, for eksempel husdyr eller i forbindelse med arbejde, anbefales det at blive vaccineret mod rabies.

Ophold i skovområder: Skal du på vandring, trekking eller i øvrigt opholde dig i skovområder, anbefales det at blive vaccineret mod TBE.

Seksuel omgang med lokale: Er der en chance for seksuel omgang med lokale – for eksempel i forbindelse med byture – bør du blive vaccineret mod Hepatitis B; uanset opholdets varighed.