Europæiske Rejseforsikring

Guide til Europæiske ERV: Alt hvad du skal vide, før du køber en rejseforsikring hos Europæiske ERV (opdateret i 2023).

Køb din rejseforsikring hos Europæiske online på: europaeiske.dk

Europæiske ERV (også omtalt som Europæiske eller Europæiske Rejseforsikring) er Danmarks ældste og dermed første rejseforsikringsselskab (fra 1921). Europæiske har en bred vifte af forskellige rejseforsikringer og er en del af den tyske forsikringskoncern ERGO. I denne guide finder du alt hvad du skal vide om Europæiske og deres rejseforsikringer.

Genveje til denne guide

Kåringer

Rejseforsikringer hos Europæiske ERV

Europæiske ERV tilbyder en lang række forskellige rejseforsikringer, der dækker diverse behov og rejsetyper. Herunder kan du læse mere om de enkelte typer af rejseforsikring, som Europæiske ERV tilbyder.

Årsrejseforsikring

Gælder for en periode på 12 måneder. Du kan rejse et ubegrænset antal gange inden for de 12 månder. Hver rejse må dog maksimalt vare 30 dage. Skal du på en rejse som varer en smule længere end den fastsatte grænse, så ring til Europæiske og lav en personlig aftale med dem omkring udvidelse af din dækning.

Europæiske anbefaler at du køber årsrejseforsikringen, når du har planer om at rejse to eller flere gange inden for de næste 12 måneder. Det er fordi det som regel er billigere at købe en årsrejseforsikring end to enkeltrejseforsikringer.

Læs mere og bestil her: europaeiske.dk/arsrejseforsikring

Enkeltrejseforsikring

Købes for én rejse ad gangen. Enkeltrejseforsikringen kan vælges fra en dags varighed og helt op til 24 måneder.

Den anbefales til dig som kun har planer om at rejse en enkelt gang i år. Når du kun skal rejse én gang, er det mange gange billigere at købe enkeltrejseforsikringen fremfor årsrejseforsikringen.

Hvis du skal på en længere rejse (flere måneder), så er det altid enkeltrejseforsikringen du skal vælge.

Læs mere og bestil her: europaeiske.dk/enkeltrejseforsikring

Ungdomsrejseforsikring

Hvis du er under 35 år på afrejsetidspunktet, kan du spare på enkeltrejseforsikringen. Europæiske sælger nemlig ungdomsrejseforsikringer med fordelagtige priser. Du skal blot søge som var det en helt almindelig enkeltrejseforsikring, og så får du automatisk tilbudt en billigere pris.

Læs mere og bestil her: europaeiske.dk/ungdomsrejseforsikring

Rejseforsikring for seniorer

Hvis du er over 70 år kan du købe en seniorrejseforsikring hos Europæiske. Du kan både købe årsrejseforsikring og enkeltrejseforsikring. Du skal betale et seniortillæg som afhænger af din alder.

Til forskel fra mange andre rejseforsikringsselskaber, så stiller Europæiske ingen krav om at du skal udfylde en helbredserklæring efter du er fyldt 70. Der gælder samme betingelser for dig som for alle andre, at eksisterende og kroniske lidelser er ikke dækket. Har du været syg op til ferien, eller lider du af en kronisk sygdom, så bør du indhente en forhåndsgodkendelse hos Europæiske.

Læs mere og bestil her: europaeiske.dk/seniorrejseforsikring

Rejseforsikring Grønland og Færøerne

Enkeltrejseforsikring til dig der bor på Grønland eller Færøerne, og som gerne vil ud at rejse. Kan vælges fra en dags varighed og helt op til 24 måneder. Gælder både ferie og studierejser. Skal du på forretningsmøde eller lignende, se da oversigt længere nede over rejseforsikringer til erhverv.

Du bør være opmærksom på at det Grønlandske og Færøske sundhedsvæsen ikke dækker udgifter til sygehjælp i udlandet. Derfor er en rejseforsikring ekstra vigtig.

Læs mere og bestil her: europaeiske.dk/gronland-og-faerorne

Erhvervsrejseforsikringer

Europæiske tilbyder en række forskellige løsninger til erhverv. Du skal som regel indhente tilbud fra deres salgsafdeling. Løsninger inkluderer:

  • Erhvervsrejseforsikring Årsaftale: Hele verden og over 30 rejsedage per år.
  • Erhvervsrejseforsikring Korttid: Under 30 rejsedage per år.
  • Udstationering: Fast bopæl i udlandet.

Læs mere og bestil her: europaeiske.dk/erhvervsrejseforsikring

Europæiske på Trustpilot

Den øjeblikkelige score på Trustpilot for Europæiske ERV (opdateret 2023):

Læs alle Europæiske ERVs anmeldelser på trustpilot.com/review/www.europaeiske.dk

Sådan dækker Europæiske

Europæiske sælger deres rejseforsikringer med to dækningsniveauer: basis og plus. Du kan vælge mellem de to niveauer både når du køber enkeltrejseforsikringer og årsrejseforsikringer.

Rejseforsikring Basis

Europæiskes mest populære dækning. Udover at den naturligvis dækker akut opstået sygdom og tilskadekomst, så inkluderer den også hjemtransport, evakuering, og tilkald af pårørende som standard. Rejseforsikring basis kan købes både med eller uden selvrisiko. Hvis du køber rejseforsikring basis til din ferie i Europa, skal du huske at medbringe dit blå sygesikringskort på ferien.

Rejseforsikring Plus

Rejseforsikring plus inkluderer alle dækninger som er nævnt i rejseforsikring basis. Udover det så dækker den også tandbehandling, fysioterapi, ferieboligsikring, ødelagte feriedage, erstatningsferie, og hjemtransport af egen bil.

Tillæg

Du skal altid købe ski-tillæg til din rejseforsikring når du skal på skiferie. Det gælder uanset om du vælger at købe en enkeltrejseforsikring eller årsrejseforsikring hos Europæiske. Udover tillæg til skisport, så tilbyder Europæiske også tillæg for bagage og ansvar, samt ulykkesforsikring ved varige mén.

Geografiske dækningsområder

Europæiske opererer med to forskellige geografiske dækningsområder til deres rejseforsikringer.

  • Udvidet Europa inkluderer alle lande i Europa samt Algeriet, Egypten, Gaza, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Palæstina, Rusland (indtil Uralbjergene), Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Vestbredden.
  • Verdens dækning inkluderer alle lande i verden.

Du skal dog være opmærksom på at nogle lande og områder kan være særlige risikozoner. Du skal derfor altid ajourføre dig med det danske Udenrigsministeriums rejsevejledning. Hvis Udenrigsministeriet fraråder indrejse til et land eller område, så dækker Europæiskes rejseforsikring ikke. Det gælder både udvidet Europa- og verdens dækningen.

Europæiskes servicekontorer i udlandet

Europæiske har 12 fysiske servicekontorer rundt omkring i verden. Her er der altid skandinaviske medarbejdere ansat, som kan hjælpe dig med alle slags krisesituationer. De har en helt særligt indsigt i regionens infrastruktur, sundhedsvæsen og retssystem. Ofte snakker de også det lokale sprog og kan formidle kommunikation for dig.

Det giver et ekstra serviceniveau som ingen andre danske rejseforsikringsselskaber kan matche, og det kan kun anbefales at læne sig op ad deres ekspertise når man er kommet i problemer. Du finder de de 12 servicekontorer her:

  • Sydney, Australien: Dækker Australien, Japan, New Zealand og Stillehavsøerne.
  • São Paulo, Brasilien: Dækker Central- og Sydamerika, Mexico og Caribien.
  • Larnaca, Cypern: Dækker den græske del af Cypern (syd), Grækenland, Kroatien, Slovenien, Israel, Egypten, Malta og Dubai.
  • Helsinki, Finland: Dækker globalt.
  • Beijing, Kina: Dækker Kina, Hong Kong, Macau og Mongoliet.
  • Moskva, Rusland: Dækker Rusland, Ukraine, Hviderusland, Moldova, Bulgarien og Montenegro, Finland, Estland, Letland og Litauen, Armenien, Georgien og Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Kirgizstan.
  • Palma de Mallorca, Spanien: Dækker Spanien, Portugal, Andorra og Gibraltar.
  • Cape Town, Sydafrika: Dækker Afrika (med undtagelse af Egypten, som er dækket af servicekontoret i Cypern).
  • Bangkok, Thailand: Dækker Bangladesh, Myanmar, Cambodia, Indien, Indonesien, Sydkorea, Laos, Malaysia, Maldiverne, Nepal, Pakistan, Filippinerne, Østtimor, Singapore, Sri-Lanka, Taiwan, Thailand, Vietnam, Brunei og Bhutan.
  • Prag, Tjekkiet: Dækker Albanien, Østrig, Belgien, Bosnien & Hercegovina, Tjekkiet, Danmark, Finland, Tyskland, Ungarn, Island, Irland, Kosovo, Liechtenstein, Luxembourg, Makedonien, Montenegro, Holland, Norge, Polen, Serbien, Slovakiet, Sverige, Schweiz og Storbritannien.
  • Istanbul, Tyrkiet: Dækker Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien, Jordan og den nordlige del af Cypern.
  • New York, USA: Dækker USA, Canada, Jamaica, Puerto Rico, Bahamas, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Turks & Caicos Islands, Mexico og Den Dominikanske Republik.

5 gode grunde til at vælge Europæiske

Der findes et stort udvalg af rejseforsikringer på det danske marked, og der er store forskelle i både priser og dækninger. Derfor handler det om at se sig lidt for i jagten på den helt rigtige rejseforsikring. Blandt de bedste på markedet findes Europæiske Rejseforsikring, der sidste år blev kåret til Årets rejseforsikring 2022.

1. Stort udvalg af rejseforsikringer

Hos Europæiske Rejseforsikring finder du et stort udvalg af ”pakker” i form af præfabrikerede rejseforsikringer til forskellige formål. Der er nemlig meget stor forskel på, om du rejser som senior, studerende eller au pair, og om du ønsker en årsrejseforsikring eller en enkeltrejseforsikring. I stedet for at bruge tid og energi på at finde en rejseforsikring, der måske passer til dit rejseformål, kan du hos Europæiske Rejseforsikring vælge den lette løsning, da forarbejdet er gjort for dig.

Også som erhvervsrejsende kan du få fordelagtige rejseforsikringer hos Europæiske Rejseforsikring. Du kan indhente tilbud både som særskilt medarbejder og for hele personalegrupper. Aftalen afhænger af behov, men kan for eksempel gælde over eller under 30 rejsedage per år, rejser udelukkende i norden, i Europa eller i hele verden, samt ved fast bopæl i udlandet i forbindelse med udstationering.

2. Billige rejseforsikringer

Prisen spiller for de fleste en rolle, når det handler om rejseforsikringer. Som ved alle andre forsikringer er der også her store prisforskelle og store dækningsforskelle. Europæiske Rejseforsikring er dog ét af de rejseforsikringsselskaber med de laveste priser sammenholdt med de gode dækninger, du får.

Hos Europæiske kan du købe en årsrejseforsikring til Europa fra 251 kroner og en årsrejseforsikring til hele verden fra 649 kroner. Vær opmærksom på, at priserne er lavere for personer under 36 år og højere for seniorer (over 70 år).

Vær opmærksom på, at en årsrejseforsikring hos Europæiske Rejseforsikring kun dækker rejser af op til 30 dages varighed. Skal du på en længere rejse, skal du have en særskilt enkeltrejseforsikring til denne ene rejse.

Bemærk i øvrigt at prisen på rejseforsikringen afhænger af hvilket dækningsniveau du vælger. Du kan nemlig vælge mellem to forskellige dækningsniveauer, og derudover kan du vælge at tilkøbe ekstra dækning af for eksempel afbestilling, vintersport, sportsudstyr og bagage. Disse ekstra tilvalg påvirker prisen på din forsikring, men der er stadig tale om yderst fordelagtige priser sammenlignet med mange af de øvrige rejseforsikringsselskaber på markedet.

3. Du kan vælge mellem tre forskellige dækningsniveauer

Noget smart hos Europæiske Rejseforsikring er, at du ikke kun bliver tilbudt en standard rejseforsikring. Der er meget forskel på rejsemåder, formål og destinationer. Derfor kan du vælge mellem tre forskellige dækningsniveauer.

  • Rejseforsikring Basis: Sygdom og tilskadekomst, Bagageforsinkelse, Hjemtransport, Tandskade, Forsinket fremmøde, Privatansvar, Evakuering, Krisehjælp Selvrisiko (indbo, kasko og leje af køretøj), Forsinket ankomst
  • Rejseforsikring Plus: Sygdom og tilskadekomst, Bagageforsinkelse, Hjemtransport, Tandskade, Forsinket fremmøde, Privatansvar, Evakuering, Krisehjælp, Selvrisiko (indbo, kasko og leje af køretøj), Forsinket ankomst, Hjemkald, Ødelagt ferie, Ferieboligsikring
  • Rejseforsikring Ung: Sygdom og tilskadekomst, Bagageforsinkelse, Hjemtransport, Tandskade, Forsinket fremmøde, Privatansvar, Evakuering, Krisehjælp

Du har derudover mulighed for følgende tilvalg til din rejseforsikringspakke:

  • Vintersport
  • Bagage
  • Sportsudstyr
  • Rejseulykke (varige mén og dødsfald)
  • Afbestilling (kan ikke bestilles til Rejseforsikring Ung)

Du kan desuden få særskilte pakker, hvis du udelukkende skal rejse på weekendophold af maksimalt 5 dages varighed, eller hvis du er backpacker på under 36 år og skal rejse i længere end 14 dage.

4. Høj kundetilfredshed

Europæiske Rejseforsikring er det ét af de rejseforsikringsselskaber med den højeste kundetilfredshed. På Trustpilot har Europæiske Rejseforsikring mere end 1.700 anmeldelser, med en samlet rating på 4,5 ud af 5 mulige stjerner, og de karakteriseres dermed som værende ”Fremragende”.

Netop med rejseforsikringsselskab er det vigtigt med en sikkerhed om, at du er dækket som lovet på din rejse, så ikke du pludselig står med nogle uforudsete udgifter, som du troede, at du havde forsikret dig imod. Anmeldelserne på Trustpilot vidner om tilfredse kunder, der føler, at de er blevet behandlet godt ved henvendelser, og som har været dækket som ønsket og lovet ved sygdom, ulykke og andre uforudsete udgifter på deres rejse.

5. Årets rejseforsikring i 2018, 2019 og 2022

Den høje rating på Trustpilot er én af årsagerne til, at Europæiske Rejseforsikring i både 2018, 2019 og 2022 blev kåret som Årets rejseforsikring. Der var i høj grad to årsager til denne flotte kåring:

  • Bedste rating på Trustpilot
  • Billigere priser

Og det er netop de to ting, du bør kigge på, når du skal vælge rejseforsikring. Med Europæiske Rejseforsikring er du altså garanteret en god og dækkende forsikring til en meget fordelagtig pris, som tidligere kunder har været yderst tilfredse med.

Derudover kan du komme i kontakt med Europæiske Rejseforsikrings dansktalende alarmcentral 24 timer i døgnet, så du kan få vejledning og hjælp hele døgnet rundt, hvilket er en rar tryghed at have, når du er ude at rejse. Du behøver altså ikke vente på at ringe og anmelde en ulykke eller afvente åbningstid for at kunne forhøre dig, hvordan du er dækket, eller hvad du skal gøre ved sygdom.

Køb din rejseforsikring hos Europæiske online på:
europaeiske.dk