SafeAway Rejseforsikring
Opdateret august 2021: SAFEAWAY LUKKER.
SAFEAWAY LUKKER! SafeAway kommer ikke til at sælge flere rejseforsikringer. De har lukket forretningen som konsekvens af corona-krisen. Bemærk at SafeAway’s serviceapparat overfor eksisterende forsikringstagere stadigvæk opretholdes. Det gælder både døgnservice for akutte skader, almindelig skadebehandling samt kundeservice pr. telefon og mail.
SafeAway er et danskejet rejseforsikringsselskab som blev etableret i 2013. Det er den nye dreng i klassen, som på kort tid har formået at etablere sig solidt på det danske marked for rejseforsikringer. I denne guide om safeAway finder du blandt andet information omkring:
Genveje til denne guide
- Rejseforsikringer hos safeAway
- Sådan dækker safeAway
- Geografiske dækningsområder
- 5 gode grunde til at vælge safeAway
Kåringer
Rejseforsikringer hos safeAway
SafeAway tilbyder en lang række rejseforsikringer og er blandt de førende på det danske marked. Herunder kan du læse mere om de enkelte typer af rejseforsikringer som tilbydes hos safeAway.
Årsrejseforsikring
Gælder for 12 måneder ad gangen. Du kan rejse lige så mange gange du har lyst til, hver rejse må dog maksimalt vare 22 dage. Kan købes af personer under 71 år. SafeAway sælger ingen rejseforsikringer til seniorer.
Prisen på årsrejseforsikring beregnes per person. For børn under 16 år gives der 50 procent rabat.
Årsrejseforsikringen anbefales til dig som rejser flere gange om året. Du bør sammenligne prisen på enkeltrejseforsikring og årsrejseforsikring, for at finde frem til bedste løsning for dig.
Enkeltrejseforsikring
Enkeltrejseforsikring købes for en rejse ad gangen. Du kan vælge enkeltrejseforsikringen fra en dags varighed og helt op til 365 dage. Kan købes af personer under 71 år. Enkeltrejseforsikringen dækker også erhvervsrejser.
Du skal altid vælge enkeltrejseforsikringen hvis din rejse skal vare længere tid end 22 dage. Skal du på en kortere rejse, bør du overveje hvor meget du ellers får brug for rejseforsikring i år, og sammenligne pris med årsrejseforsikringen. Der er 50% rabat på medrejsende børn under 16 år.
Ungdomsrejseforsikring
Hvis du er under 35 år på afrejsetidspunktet kan du købe en ungdomsrejseforsikring. Du kan både købe ungdomsrejseforsikring til din enkeltrejse og en årsrejseforsikring ungdom.
Du er dækket lige så godt med safeAways ungdomsrejseforsikringer som med deres almindelige rejseforsikringer. Fordelen er at du sparer penge på ungdomsrejseforsikringen. Den anbefales til studerende og andre unge mennesker som skal ud og opleve verden.
Non-medical travel insurance
Tilbydes til studerende under 35 år, som skal studere i enten USA, Canada, Australien eller New Zealand.
Hvis du skal studere i udlandet, så er der god chance for at du bliver påkrævet at købe en sundhedsforsikring. I Australien er det eksempelvis et lovkrav, og mange universiteter i USA kræver ligeledes at du køber deres forsikring.
Problemet er at disse sundhedsforsikringer som regel kun dækker lægebehandling og hospitalsindlæggelse. Du får altså ikke samme brede og gode dækning som med en dansk rejseforsikring. Derfor vælger mange udvekslingsstuderende at supplere med en dansk rejseforsikring, men så er de pludselig dobbeltforsikret ved sygdom eller tilskadekomst.
Denne forsikring dækker giver dig alle andre dækninger end lægebehandling og hospitalsindlæggelse. Den er derfor et suverænt supplement til sundhedsforsikringen som universitetet tvinger dig til at købe. Sundhedsforsikringen dækker lægebehandling og hospital, safeAways rejseforsikring dækker resten, og du betaler ikke dobbelt. Det er den perfekte løsning.
Non-medical travel insurance tegnes for minimum tre måneder og med en maksimal varighed på 365 dage. Den gælder kun i de fire nævnte lande: USA, Canada, Australien og New Zealand.
Hvis du ønsker at vide mere, kan du læse vores guide: rejseforsikringer til udveksling. Den beskriver alt hvad der er værd at vide om rejseforsikringer når du skal studere i udlandet.
Afbestillingsforsikring
Dækker dine tab hvis du afbestiller din ferie før afrejsen. Du betaler fem procent af rejsen pris i forsikringspræmie. Køber du afbestillingsforsikringen kombineret med rejseforsikringen betaler du kun fire procent af rejsen pris. Du er dækket i tilfælde af:
- Sygdom
- Sygdom eller død hos nærmeste pårørende
- Graviditet, der gør, at du ikke kan rejse til den planlagte destination, fordi den kræver vaccinationer, du ikke kan tåle under din graviditet
- Reeksamination
- Alvorlig brand i dit hjem eller i den virksomhed du leder
- Arbejdsløshed
- Separation eller skilsmisse
Sådan dækker safeAway
Du kan vælge imellem to forskellige dækningsniveauer når du køber en enkeltrejseforsikring hos safeAway. Det er plusdækning og premiumdækning.
Med safeAways plusdækning er du forsikret for:
- Sygdom og hjemtransport
- Sygeledsagelse og tilkaldelse
- Hjemkaldelse
- Forsinket fremmøde
- Feriekompensation
- Ansvarsdækning og juridisk assistance
- Tilbageholdelse
- Krisehjælp
- Rådgivning
- Evakuering og terror
- Eftersøgning og redning
Premiumdækning inkluderer udover disse dækninger også: lægelig fejlbehandling, tandlæge og fysioterapi, selvrisiko ved billeje, returrejse efter hjemkaldelse, samt ulykkesforsikring.
Begge dækninger giver mulighed for at tilvælge forsikring af dine personlige ejendele/bagage. Vælger du tillægget er du dækket ved tyveri eller skade af dine ejendele. Du kan få erstatning til generhvervelse af stjålne billetter, pas og kreditkort. Sidst men ikke mindst er bagageforsinkelse også en del af dette tillæg. Det betyder at du kan få dækket udgifter til tøj mm. hvis din bagage er forsinket i mere end fem timer.
SafeAways årsrejseforsikring inkluderer alle ovenstående dækninger. Bagagedækning, ulykkesforsikring, og afbestillingsforsikring skal dog vælges som tillæg.
Alle safeAways rejseforsikringer har en selvrisiko på 750 kroner per skade. Mod merbetaling kan du fjerne selvrisikoen.
Farlig sport er altid inkluderet hos safeAway
Mange rejseforsikringsselskaber skelner mellem farlig og ufarlig sport. Dette er ikke tilfældet hos safeAway. Alle sportsaktiviteter pånær én er inkluderet i safeAways rejseforsikringer.
Den eneste sportsudøvelse som ikke er inkluderet i safeAways rejseforsikring er skisport. Hvis mere end 25 procent af din rejse skal foregå på pisterne, så dækker safeAways rejseforsikring ikke. De tilbyder nemlig ikke skirejseforsikringer.
Med alle andre sportsaktiviteter kan du dog bare give den gas. Du skal blot være opmærksom på at du er forsikret som privatperson. Dyrker du din sport professionelt er den derfor ikke dækket af safeAways rejseforsikring.
Geografiske dækningsområder
SafeAway opererer med tre forskellige geografiske dækningsområder. Det er dækningen udvidet Europa, dækning i hele verden eksklusiv USA og Canada, og dækning i hele verden inklusiv USA og Canada. Hvis din rejse dækker flere af disse områder, hvis du eksempelvis skal besøge flere kontinenter på samme rejse, så skal du altid vælge den løsning der dækker mest.
SafeAways geografiske dækning Udvidet Europa inkluderer landene: Albanien, Algeriet, Belgien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Cypern (den græske del), Egypten, Estland, Finland, Frankrig, Gaza, Grækenland, Holland (Nederlandene), Hviderusland, Irland, Island, Israel, Italien, Jordan, Kosovo, Kroatien, Letland, Libanon, Libyen, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Marokko, Moldova, Montenegro, Norge, Palæstina, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland (indtil Ural), Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland (UK), Syrien, Sverige, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vestbredden og Østrig.
Du skal altid være opmærksom på Udenrigsministeriet rejsevejledninger. Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til det område eller land du rejser til, så dækker safeAways rejseforsikring ikke. Det er uanset om landet indgår på listen i den geografiske dækning. Det er altid Udenrigsministeriets anbefaling der skal følges.
5 gode grunde til at vælge safeAway
Safeaway er et nyere dansk rejseforsikringsselskab fra 2013, der dog allerede har placeret sig solidt på markedet – og det er ikke helt uden grund. Her får du en billig rejseforsikring uanset rejsens formål, og du kan blive dækket lige akkurat, som det passer dig bedst. Dertil kommer en dansktalende alarmcentral, der assisterer dig 24 timer i døgnet på din rejse, så du altid kan føle dig i trygge hænder, hvis uheldet skulle være ude.
Alt i alt får du rigtig meget for pengene med en Safeaway rejseforsikring, og det ses da også tydeligt, når der kigges på medlemstilfredsheden. Safeaway har nemlig nogle af de bedste anmeldelser og bedømmelser blandt danske rejseforsikringsselskaber.
1. Meget høj medlemstilfredshed
Indimellem hører man om rejsende, der alligevel ikke var dækket, som de troede. Det kan selvfølgelig være selvforskyldt, men i nogle tilfælde kan det også skyldes kringlede formuleringer i forsikringsbetingelserne, som vildleder kunderne.
Når du tager ud at rejse, er det vigtigt at være dækket af en rejseforsikring, men det er mindst lige så vigtigt, at der er tale om et pålideligt rejseforsikringsselskab, der faktisk dækker som lovet. Det er selvfølgelig kun et plus med nem og serviceminded kontakt til rejseforsikringsselskabet, så du kan blive vejledt ordentligt.
Først og fremmest kan du komme i kontakt med Safeaways alarmcentral 24 timer i døgnet, så opstår der en situation, hvor du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, er dit rejseforsikringsselskab altid kun et telefonopkald væk – og der tales naturligvis dansk.
På Trustpilot bedømmes Safeaway Rejseforsikring som værende ”Fremragende” med 4,5 ud af 5 stjerner. Det er den bedste bedømmelse, der kan opnås, og den gives på baggrund af kundernes anmeldelser. Det vidner om meget tilfredse kunder, der både roser prisen, dækningen og servicen.
Med Safeaway er du altså sikker på at få en pålidelige rejseforsikring, der dækker som lovet, og hvor du nemt og hurtigt kan komme i kontakt med rejseforsikringsselskabet ved behov – og så er forsikringspriserne rigtig gode.
2. Stort udvalg af rejseforsikringer
De fleste rejseforsikringsselskaber kører med standard årsrejseforsikringer og enkeltrejseforsikringer, men det er ikke altid nok. Hos Safeaway er der især fokus på langtidsophold og ungdomsrejser. Langtidsopholdene kræver som regel et skræddersyet tilbud, der afhænger af opholdets destination, varighed og formål.
Der udbydes to forskellige typer af ungdomsrejseforsikringer; en standard ungdomsrejseforsikring til dig, der er under 35 år. Ungdomsrejseforsikringen fås både som enkelrejseforsikring og årsrejseforsikring. Den anden type er en Non-medical travel insurance, som er et supplement til de sundhedsforsikringer, som du bliver tilbudt eller påbudt at tegne, hvis du for eksempel skal studere i Australien eller USA i en periode. Den lokale sundhedsforsikring dækker typisk kun lægebehandling og hospitalsindlæggelse. Safeaways Non.-medical travel insurance er et supplement, som dækker alt andet, og som derfor er billigere end at tegne en fuld rejseforsikring.
3. Vælg mellem 2 forskellige dækningsniveauer
Ofte kan det være problematisk med den standarddækning, du bliver tilbudt, når du køber enkeltrejseforsikringer. Enten skal du så ”tage til takke” og være over- eller underdækket, eller du skal have udfærdiget tilbud på en skræddersyet rejseforsikring til netop din rejse.
Hos Safeaway har de gjort noget smart; de tilbyder deres enkeltrejseforsikring på to forskellige dækningsniveauer. På den måde er der større chance for, at én af forsikringer passer til dig og din rejse. Dækningsniveauerne hedder Plus og Premium.
Plusdækning:
- Sygdom og hjemtransport
- Sygeledsagelse og tilkaldelse
- Hjemkaldelse
- Krisehjælp
- Rådgivning
- Tilbageholdelse
- Evakuering og terror
- Eftersøgning og redning
- Forsinket fremmøde
- Feriekompensation
- Ansvarsdækning og juridisk assistance
Premiumdækning:
- Plusdækning
- Selvrisiko ved billeje
- Returrejse efter hjemkaldelse
- Ulykkesforsikring
- Tandlæge
- Fysioterapi
- Lægelig fejlbehandling
4. Farlig sport er inkluderet i alle rejseforsikringer
Hos langt de fleste rejseforsikringsselskaber køber du en standard rejseforsikring, der typisk har dækninger, der dækker en rolig charter- eller storbyferie. Ønsker du en mere aktiv ferie, hvor du for eksempel skal stå på ski, køre motorcykel eller mountainbike eller udøve anden ”farlig sport”, skal du tilkøbe en dækning til dette. Det skyldes, at det vurderes, at risikoen for tilskadekomst – og dermed udbetaling af forsikringspræmie – er højere ved visse typer af aktiviteter og sport.
Tilkøb af ”farlig sport” til din rejseforsikring vil naturligvis gøre den dyrere, end de standardrejseforsikringer, som du kan se i sammenligningsoversigten og på udbydernes egne hjemmesider. Hvad, prisen er for at tilkøbe ”farlig sport” som dækning, varierer en del, så det er ikke så gennemskueligt, hvor du finder den billigste rejseforsikring, hvis du for eksempel tager på en årlig motorcykelrejse.
Hos Safeaway er ”farlig sport” altid inkluderet i alle rejseforsikringer som en del af standarddækningen. Det betyder, at du roligt kan tage af sted på motorcykel eller mountainbike uden at bekymre dig om tilkøbsforsikringer eller at spekulere over, om og hvordan du er dækket.
Dog skal du være opmærksom på, at Safeaway ikke tilbyder deciderede skirejser, og at deres ”farlig sport” derfor kun dækker rejser, hvor du maksimalt skal stå på ski 25% af tiden. I så fald er du dækket ved deres standardrejseforsikring.
5. Eksperter i langtidsophold
De fleste rejseforsikringsselskaber har årsrejseforsikringer som deres primære produkt. Årsrejseforsikringer dækker typisk ”rejser af kortere varighed”. Hvad, det dækker, varierer fra rejseforsikringsselskab til rejseforsikringsselskab, men typisk er det enten 30 eller 60 dage.
Safeaway er til gengæld specialister i enkeltrejseforsikringer til langtidsophold. Du kan få skræddersyet en rejseforsikring, der passer perfekt til dit behov, men du kan også vælge studieforsikringer som for eksempel Non-medical travel insurance, som er et perfekt supplement til de sygeforsikringer, som du typisk bliver tilbudt i forbindelse med et studieophold.
Som noget specielt, tilbyder Safeaway rejseforsikringer til langtidsophold, uanset opholdets formål. Det vil sige, at du kan blive dækket lige godt, uanset om du skal studere, arbejde, på rundrejse eller blot holde en lang ferie. Mange rejseforsikringer dækker ikke erhvervsophold, men det er ikke et problem med en rejseforsikring fra Safeaway Rejseforsikring.
SafeAway sælger ikke længere rejseforsikringer. Find andre rejseforsikringer på:
rejseforsikringsguiden.dk