Select Page

Den ultimative guide til rejseforsikringer når du skal på udveksling

26 Jun 2017 | Opdateret 04 Aug 2021

rejseforsikring udveksling

Den ultimative guide til dig som skal på udveksling. Få styr på hvordan du er dækket af dansk sygesikring, og om du har brug for en rejseforsikring.

Rekordmange studerende på videregående uddannelser læser et semester udlandet. Det giver en unik mulighed for at tilføje nogle ekstra dimensioner til sin læring. Desværre viser statistikken, at mange unge rejser uden en rejseforsikring, nemlig hele 33% af unge mellem 18 og 30 år, ifølge en undersøgelse foretaget af TNS Gallup. Det kan ende med at være en økonomisk katastrofe for dig hvis du tilhører statistikken.

Denne guide gennemgår derfor:

  • Generelle råd omkring rejseforsikring til udvekslingsstudenter
  • Specifikke regler og vilkår for de mest populære destinationer
  • Hvad en dansk rejseforsikring dækker?
  • Hvilke typer rejseforsikring der passer til udvekslingsophold?

3 gode råd om rejseforsikringer til udvekslingsstudenter

Når du skal på udveksling vil du højst sandsynligt blive tilbudt en forsikring gennem dit værtsuniversitet. Der er tre vigtige ting du skal være opmærksom på i den forbindelse.

Sundhedsforsikring eller rejseforsikring?

I de papirer du modtager fra dit værtsuniversitet bør der stå om deres forsikring er en sundhedsforsikring eller rejseforsikring. Det er højst sandsynligt en sundhedsforsikring.

En sundhedsforsikring er den mindst mulige form for forsikring du kan have. Den dækker kun ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst. Det kan sammenlignes med den måde du er dækket af det blå sygesikringskort i Europa. Læs mere om det blå sygesikring i afsnittet “udveksling Europa”.

En rejseforsikring derimod indeholder en lang række andre dækninger. Det er dækninger som sygeledsagelse, tyveri og røveri, farlig sport, privatansvar og så videre. Du kan selv være med til at bestemme hvor meget en rejseforsikring skal dække. Hvis dit værtsuniversitet kun tilbyder sundhedsforsikring bør du derfor kraftigt overveje at supplere med din egen rejseforsikring.

Tilbud eller krav?

Det bør også fremgå af papirerne fra universitetet om deres forsikring er et tilbud til dig eller et krav. Det kan nemlig sagtens være du bliver tilbudt en sundhedsforsikring, men at du godt må købe din egen som dækker samme vilkår. Det er eksempelvis tilfældet hvis du skal læse et semester i Australien. Læs nærmere om dette i afsnittet “udveksling Australien”.

Samme princip kan gøre sig gældende med rejseforsikringer til udvekslingsstudenter. Det er ikke sikkert du er nødsaget til at købe universitetets rejseforsikring. Det kan sagtens være at du kan købe din egen rejseforsikring, så længe den blot opfylder de krav som universitetet stiller.

Hvilke fordele er der ved at tegne sin egen rejseforsikring? For det første, så giver det dig mulighed for at sammenligne dækninger og priser. Det betyder at du kan finde det bedste og billigste produkt som dækker alle dine behov. Udover det, så giver det en tryghed at være forsikret gennem et dansk forsikringsselskab. I tilfælde at tvivlssager så er det eksempelvis de danske retsprincipper og instanser der håndterer din sag. Alle danske rejseforsikringer har også en 24-timers dansk alarmcentral tilknyttet. Her sidder der dansktalende medarbejdere klar til at assistere dig med alle tænkelige krisesituationer. Det kan ingen udenlandske forsikringer matche.

Hvornår dækker universitetets forsikring?

Det sidste som er meget vigtigt at undersøge, hvis du tegner en sundhedsforsikring eller rejseforsikring gennem værtsuniversitetet, er hvornår du er dækket gennem forsikringen. Det er ikke ualmindeligt at du kun er dækket under aktiviteter tilknyttet universitetet. Du skal derfor finde ud af om du er dækket hvis du eksempelvis tager på klatretur med vennerne. Hvis universitetets forsikring ikke dækker din fritid skal du selv købe en rejseforsikring. Den garanterer din sikkerhed hele døgnet. Læs mere i de sidste afsnit omkring hvordan du er dækket gennem en dansk rejseforsikring.

Det kan også være at du rejser til dit værtsland før du starter på universitet, eller måske har du planer om at blive efter eksamen. Der er stor chance for at universitetets forsikring kun dækker præcis i den periode du er indskrevet. Det vil sige fra første undervisningsdag til sidste eksamensdag. Hvis du planlægger et ophold udover det, er det meget vigtigt at du køber din egen rejseforsikring, der som minimum dækker den periode hvor universitetets ikke gør.

Udveksling i USA

USA har det dyreste sundhedsvæsen i verden. Derfor er det ekstremt vigtigt at du er ordentligt forsikret når du rejser dertil. Hvis du ender på skadestuen eller hospitalet uden en forsikring kan det ruinere dig.

De amerikanske universiteter kræver da også at du er forsikret inden du kan påbegynde undervisningen. Det er dog ikke alle universiteter som kræver at du køber deres forsikring. Ofte har du mulighed for selv at vælge. Universitetet har dog som regel nogle minimumskrav til forsikringen der skal være opfyldt. Er du i tvivl om kravene så kontakt universitetet.

Hvis du har muligheden så køb din rejseforsikring gennem et dansk forsikringsselskab. De tilbyder den bedste dækning til danske statsborgere og ofte er prisen bedre end universitetets. Du kan også selv undersøge markedet. Brug vores side til at undersøge priser og dækninger på danske rejseforsikringer, og sammenlign dem med det produkt som universitetet tilbyder. Det tager måske lidt tid, men det kan ikke understreges nok hvor vigtig en god forsikring er i USA.

Udveksling i Australien

Alle udenlandske udvekslingsstuderende i Australien skal tegne en obligatorisk sundhedsforsikring. Dette er et krav fra de australske myndigheder og ikke universitetet. Myndighederne har godkendt fem udbydere af sundhedsordninger som du frit kan vælge imellem. Det er AHM, NIB, Medibank, Bupa, og Allianz Global Assistance. De sidste to udbydere sælger også rejseforsikringer i Danmark.

Dit værtsuniversitet vil altid have valgt en foretrukket udbyder som du bliver tilbudt. Du skal blot vide at du ikke er forpligtet til at vælge deres forslag. Du kan frit selv vælge den udbyder du ønsker. Du kan sammenligne og købe sundhedsforsikringen på OSHC Australia’s hjemmeside. De er til for at hjælpe dig som udvekslingsstudent i Australien. Kontakt dem hvis du har spørgsmål.

Udveksling i Norden og Europa

Hvis du skal studere et semester i Norden eller Europa, så er du dækket af det blå sygesikringskort. Dette er en sundhedsforsikring som er betalt gennem den danske sygesikring. Forsikringen giver dig ret til at modtage behandling fra det offentlige sundhedssystem, på lige vilkår med borgerne i det land hvor du skal studere.

Men der er stor forskel på vilkårene i de forskellige europæiske lande. Mange har delvis egenbetaling på læge- og hospitalsbehandling. Prisen du skal betale for behandling kan derfor variere meget.

Du bør være opmærksom på at en det blå sygesikringskort kun dækker behandling for akut opstået sygdom eller tilskadekomst. Hverken hjemtransport eller andre dækninger er inkluderet. Hvis du ønsker bedre dækning skal du købe din egen rejseforsikring.

Sådan er du dækket med en privat rejseforsikring

Der er mange fordele ved at tegne en dansk rejseforsikring. Du er sikker på hvilket produkt du køber, dine klagemuligheder er ordnede og foregår gennem det danske retssystem, og du kan købe en bred vifte af dækninger som passer til alle dine behov. Du får her en gennemgang af de mest almindelige dækninger som er inkluderet i rejseforsikringerne.

Sygdom og tilskadekomst: Standard dækning som altid er inkluderet i rejseforsikringen. Den dækker læge- og hospitalsbehandling, samt receptpligtig medicin.

Hjemtransport: Dækker hvis det i forbindelse med din sygdom eller ulykke vurderes at du skal transporteres hjem til Danmark. Det kan både være med eller uden lægeledsagelse.

Tyveri og røveri: Du kan få erstatning for dine ejendele hvis de bliver stjålet.

Personansvar: Dækker skader som du forvolder på andre personer eller deres ejendele. Du kan blive kendt erstatningsansvarlig for en ulykke og dermed blive opkrævet for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, retsomkostninger med mere.

Farlig sport: Dækker for en lang række fritidsaktiviteter som eksempelvis dykning, klatring, kampsport og så videre. Undersøg altid hvilke aktiviteter du er dækket for.

Sygeledsagelse: Få en pårørende sendt ud til dig hvis du bliver alvorlig syg og indlagt. Rejseforsikring dækker både rejse og ophold for den pårørende under hele din indlæggelse.

Krisehjælp: Hvis du har været udsat for en traumatiserende oplevelse. Det kan være et særligt voldsomt røveri eller overfald, en terrorhandling eller naturkatastrofe.

24-timers alarmcentral: Alle danske rejseforsikringer inkluderer døgnåben alarmcentral. Ofte er der også danske læger tilknyttet som kan være med til at stille din diagnose. Sammen kan I træffe den bedst mulige løsning for din behandling.

Hvilken rejseforsikring skal du vælge?

Stort set alle danske rejseforsikringsselskaber tilbyder ungdomsrejseforsikringer. De henvender sig særligt til unge mennesker der enten skal ud at rejse eller studere i udlandet. Den største fordel ved ungdomsrejseforsikringer er at de er billigere end almindelige rejseforsikring. De indeholder samtidig nogle dækninger som passer til unge mennesker. Eksempelvis inkluderer de som regel dækning mod farlig sport som standard.

Du kan vælge ungdomsrejseforsikringer fra en dags varighed og helt op til 24 måneders varighed hos nogle selskaber. Så uanset hvor lang tid du skal studere i udlandet, så burde du kunne finde en dækning der passer til dig.

Du skal også vælge den rigtige geografiske dækning når du køber din rejseforsikringer. Rejseforsikringsbranchen opererer med fire forskellige geografiske dækninger. Det er dækning i Europa, dækning udvidet Europa, dækning i hele verden eksklusiv USA, og dækning i hele verden inklusiv USA. Jo bredere dækning du vælger, jo mere koster din rejseforsikring.

Sidst men ikke mindst så kan du også selv være med til at tilpasse din rejseforsikring. Du kan vælge forskellige niveauer af dækning og købe tillæg alt efter behov. Gør op med dig selv hvor meget du får brug for din rejseforsikring. Hvor mange aktiviteter du skal foretage dig er en vigtig parameter. Det anbefales altid at købe den fulde dækning hvis du skal være meget aktiv på din rejse.

Sammenlign 2021-priser på rejseforsikringer

Europæiske ERV

Fra 207,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda

Fra 305,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring

Fra 400,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

Europæiske ERV
Fra 207,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda
Fra 305,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring
Fra 400,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

*Priserne er baseret på en årsrejseforsikring til Europa, for én person på 35 år.