Rejseforsikring og ekstremt vejr: Forstå din dækning ved naturkatastrofer

4. august 2026

Rejseforsikring ved naturkatastrofe

Orkansæson i Caribien, skovbrande i Sydeuropa, monsunregn i Thailand. Ekstremt vejr fylder mere i nyhederne, end det gjorde for ti år siden — og det er nok til, at mange danskere sidder med en lille tvivl i maven, når de booker sommerferien.

Den gode nyhed er, at du kan købe den tvivl væk for ganske få hundrede kroner. En rejseforsikring er nemlig langt bedre til at håndtere ekstremt vejr, end de fleste er klar over. Den flytter dig ud af farezonen, betaler hotellet når flyet aflyses, skaffer dig en ny feriebolig hvis din bliver oversvømmet — og har en dansktalende alarmcentral i den anden ende af telefonen døgnet rundt.

Her får du overblikket over, hvad forsikringen gør for dig, hvad du skal tjekke i din police, og hvordan du handler, hvis vejret rammer. 

Tjek altid dækningen inden du køber en rejseforsikring!

Kort fortalt

  • Før afrejse, er dækningen begrænset. Før afrejse er dækningen begrænset, og du er oftest bedst stillet ved at tage fat i din rejsearrangør. Pakkerejselovgivningen giver dig god beskyttelse i denne sammenhæng.
  • Når du først er afsted, er du dækket bredt: evakuering, akut lægehjælp, hotel og forplejning ved forsinkelse, krisehjælp og en ny feriebolig, hvis din bliver ubeboelig.
  • Alarmcentralen er din vigtigste ven. Ring med det samme — det er dem, der arrangerer og godkender udgifterne.
  • Køb forsikringen samme dag, du booker rejsen. Så er du dækket fra begyndelsen, og du undgår at komme for sent, når vejrudsigten først er blevet en nyhed.
  • Vil du have det hele med — evakuering, krisehjælp og erstatning for ødelagte feriedage — så tjek, at netop de punkter står i din police. Visse dækninger kræver tilvalg mod en merpræmie.

Tre situationer, hvor rejseforsikringen redder ferien

Det er nemmere at forstå værdien af en dækning, når man ser den i brug. Her er tre helt almindelige situationer, danske rejsende kommer i hver eneste sommer.

1. Skovbranden nærmer sig feriehuset

I bliver bedt om at forlade huset, og I kan ikke komme tilbage. Ferien er syv dage gammel, og der er fjorten tilbage.

Det gør forsikringen: Anbefaler de lokale myndigheder evakuering, dækker bl.a. Europæiske ERV transporten væk fra området samt hotel, mad og lokal transport undervejs.

Det gør du: Kom i sikkerhed, ring til alarmcentralen, og lad dem arrangere transport og ny indkvartering.

2. Orkanen lukker lufthavnen, dagen I skulle hjem

Afgangen aflyses, næste ledige fly er om to døgn, og hotellet skal betales igen.

Det gør forsikringen: Hos Dansk Rejseforsikring er naturkatastrofe en udtrykkeligt navngiven årsag til rejseforsinkelse — de dækker måltider, indlogering, kommunikation og transport, mens I venter, og hjælper jer med at nå hjem.

Det gør du: Bed flyselskabet om skriftlig bekræftelse på aflysningen og årsagen. Gem alle kvitteringer.

3. Oversvømmelsen spærrer vejen til lufthavnen på udrejsen

I når ikke frem til afgangen, og rejsen skal indhentes.

Det gør forsikringen: Tjek om din forsikring dækker ekstraudgifterne til transport, hotel og fortæring, så I kan indhente den planlagte rejserute. Dansk Rejseforsikring dækker eksempelvis, hvis en lokal forsinkelse får jer til at misse afgangen. I bliver med andre ord ikke efterladt med en ubrugt billet og en ny, I selv skal betale.

Det gør du: Dokumentér forsinkelsen — et skærmbillede af trafikmeldingen eller en bekræftelse fra det offentlige transportselskab er guld værd.

Din tjekliste: Seks ting, der gør din police stærk

Alle rejseforsikringer dækker akut sygdom og hjemtransport. Vil du stå ekstra godt, når vejret spiller op, er det disse punkter, du skal sikre dig er med. Brug dem som huskeseddel, når du sammenligner.

  1. Evakuering anbefalet af myndighederne. Den flytter dig fysisk ud af et katastrofeområde og betaler transport, hotel og mad undervejs. Europæiske ERV har den eksempelvis med.
  2. Psykologisk krisehjælp — også efter hjemkomst. En naturkatastrofe sætter sig ikke kun i kroppen. Europæiske ERV har krisehjælp på alle deres policer.
  3. Erstatning for ødelagte feriedage. Europæiske ERV har ødelagte feriedage med i deres naturkatastrofedækning på deres største police — værd at overveje, hvis du rejser i en risikoperiode.
  4. Hotel og forplejning ved forsinket hjemrejse. Tjek, at den er med på netop din variant — hos nogle selskaber følger den kun den bedste police.
  5. Ny feriebolig, hvis din bliver ubeboelig. Tjek om din rejseforsikring dækker ferieboligsikring til dækning af leje af en tilsvarende bolig ved oversvømmelse, jordskælv, brand eller anden naturkatastrofe.
  6. Døgnbemandet alarmcentral på dansk. De fleste selskaber har døgnbemandet alarmcentral, hvilket kan være meget hjælpsomt, hvis uheldet er ude.

Sådan gør du, hvis vejret rammer

  1. Kom i sikkerhed og følg de lokale myndigheders anvisninger. Du kan med fordel registrere dig på Udenrigsministeriets Danskerliste, inden du rejser.
  2. Ring til rejseforsikringens alarmcentralen, så snart du er i sikkerhed. De kender området, taler dansk og arrangerer transport, hotel og lægehjælp for dig — det er både hurtigere og billigere end at ordne det selv.
  3. Sig ja til den første evakuering. Bliver du tilbudt at komme væk, så tag imod det med det samme. Det er både det sikreste og det, betingelserne lægger op til. Du kan risikere at miste dækning, hvis du siger nej til første evakuering.
  4. Kontakt rejsearrangør, flyselskab og hotel og få skriftligt, hvad de tilbyder. Det gør forsikringssagen enklere bagefter.
  5. Gem dokumentationen undervejs: kvitteringer, aflysningsbeskeder, bekræftelser fra transportselskabet og skærmbilleder af officielle varsler.
  6. Anmeld skaden online, gerne mens du stadig er på rejsen. Så er detaljerne friske.

Før du booker: to gode vaner

Tegn forsikringen samme dag, du booker rejsen. Forsikringen dækker begivenheder, der opstår efter du har købt den — så jo tidligere du er ude, jo bredere står du. Køber du din rejseforsikring i god tid, er du også dækket i den periode, hvor du har betalt for rejsen, men endnu ikke er taget afsted.

Kig på Udenrigsministeriets rejsevejledning, inden du booker. Rejsevejledningen er gratis, opdateres løbende og fortæller dig, om der er noget særligt at være opmærksom på ved din destination. Rejser du til et område, hvor Udenrigsministeriet fraråder indrejse, kan forsikringsdækningen være begrænset eller helt bortfalde — så det er fem minutter, der er godt givet ud.

Sådan vælger du den rigtige dækning

Der er ikke ét rigtigt svar — det afhænger af, hvor og hvor ofte du rejser.

Rejser du mere end én gang om året, er en årsrejseforsikring næsten altid den bedste handel. Den er billigere pr. rejse, og du slipper for at huske at tegne forsikring, hver gang der dukker en god flybillet op. Skal du kun afsted én gang, men til gengæld længe, kan en enkeltrejseforsikring være rigeligt. Rejser I flere sammen, dækker en familierejseforsikring typisk hele husstanden på én police.

Skal du til et område med reel vejrrisiko — orkansæson i Caribien, monsun i Sydøstasien eller sommer i Sydeuropa — er det værd at bruge lidt ekstra på den bedste variant. Det er nemlig dér, evakuering, forsinket hjemrejse og ødelagte feriedage typisk følger med.

Se de aktuelle 2026-priser i vores prisoversigt, hvor du kan sammenligne Dansk Rejseforsikring, Gouda og Europæiske ERV side om side.

Ofte stillede spørgsmål

Dækker rejseforsikringen ekstremt vejr?

Ja — når du er på rejsen. Forsikringen dækker akut lægehjælp, hjemtransport, ekstraudgifter til hotel og mad ved forsinkelse, og hos flere selskaber også evakuering anbefalet af myndighederne samt psykologisk krisehjælp. Før afrejse er det derimod rejsearrangøren og pakkerejseloven, du skal bruge, hvis du vil aflyse på grund af forholdene på destinationen.

Hvad gør jeg, hvis der kommer en orkan, mens jeg er på ferie?

Kom i sikkerhed, følg myndighedernes anvisninger, og ring derefter til forsikringsselskabets alarmcentral. De arrangerer transport, indkvartering og lægehjælp — og det er vigtigt, at det er dem, der gør det, så udgifterne er godkendt på forhånd.

Dækker forsikringen hotel, hvis flyet aflyses på grund af storm?

Ja, typisk gennem dækningen for rejseforsinkelse eller forsinket hjemrejse, når forsinkelsen overstiger et vist antal timer. Flyselskabet har desuden selvstændige forpligtelser efter EU’s passagerrettigheder, så husk at gøre krav gældende begge steder.

Hvornår skal jeg købe rejseforsikringen?

Helst samme dag du booker rejsen. Forsikringen dækker begivenheder, der opstår efter købet, så jo tidligere du tegner den, jo bredere er du dækket.

Skal jeg have en særlig tillægsdækning for naturkatastrofer?

Nej, der findes ikke en særskilt naturkatastrofeforsikring. Det afgørende er, hvilken variant af policen du vælger — det er dér, dækninger som evakuering, forsinket hjemrejse og ødelagte feriedage følger med.

Sammenlign 2026-priser på rejseforsikringer

Europæiske ERV

Fra 358,-
Standarddækninger
Sygdom
Tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst (rimelige og nødvendige udgifter), hjemtransport (rimelige og nødvendige udgifter), sygeledsagelse (rimelige og nødvendige udgifter), overfald, bagageforsinkelse, forsinket fremmøde og mistet forbindelse (rimelige og nødvendige ekstraudgifter), evakuering (rimelige og nødvendige udgifter), eftersøgning og redning, krisehjælp, privatansvar og global juridisk assistance, forsinket ankomst - ud- og hjemrejse og selvrisikodælning for indbo, kasko og leje af køretøj.

Plusdækninger: Hjemkald (rimelige og nødvendige udgifter), ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda

Fra 568,-
Standarddækninger
Ulykke
Hjemtransport
Sygeledsagelse
Se alle dækninger

Standarddækninger: Behandling ved sygdom, hjemtransport, 24 timers lægevagt, tandlæge og fysioterapi, psykologisk krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning (standard), privatansvar, retshjælp i udlandet, hjemkaldelse (transportudgifter), retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejsen ved bilferie, bagageforsinkelse, hjemtransport af egen bil, forsinket hjemrejse.

Tilvalg: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation (kan ikke vælges ved ungdomsrejseforsikring), udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring) samt afbestilling.

Dansk Rejseforsikring

Fra 199,-

Standarddækninger
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Bagage

Se alle dækninger

Standarddækninger: Akut sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, bagagedækning, bagageforsinkelse, akut tandbehandling, personligt ansvar (personskade), personligt ansvar (tingskader), hjemkaldelse, ødelagte feriedage, eftersøngning og redning, rejseafbrydelse, retshjælp og rejsehjælp.

Tilvalg: Skirejsedækning og afbestillingsforsikring

Europæiske
Fra 358,-

Standarddækninger
Sygdom
Tilskadekomst
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst (rimelige og nødvendige udgifter), hjemtransport (rimelige og nødvendige udgifter), sygeledsagelse (rimelige og nødvendige udgifter), overfald, bageforsinkelse, forsinket fremmøde og mistet forbindelse (rimelige og nødvendige ekstraudgifter), evakuering (rimelige og nødvendige udgifter), eftersøgning og redning, krisehjælp, privatansvar og global juridisk assistance, forsinket ankomst - ud- og hjemrejse og selvrisikodælning for indbo, kasko og leje af køretøj.

Plusdækninger: Hjemkald (rimelige og nødvendige udgifter), ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda
Fra 568,-

Standarddækninger
Ulykke
Hjemtransport
Sygeledsagelse

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Behandling ved sygdom, hjemtransport, 24 timers lægevagt, tandlæge og fysioterapi, psykologisk krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning (standard), privatansvar, retshjælp i udlandet, hjemkaldelse (transportudgifter), retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejsen ved bilferie, bagageforsinkelse, hjemtransport af egen bil, forsinket hjemrejse.

Tilvalg: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation (kan ikke vælges ved ungdomsrejseforsikring), udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring) samt afbestilling.

Dansk Rejseforsikring
Fra 199,-

Standarddækninger
Corona
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Akut sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, bagagedækning, bagageforsinkelse, akut tandbehandling, personligt ansvar (personskade), personligt ansvar (tingskader), hjemkaldelse, ødelagte feriedage, eftersøngning og redning, rejseafbrydelse, retshjælp og rejsehjælp.

Tilvalg: Skirejsedækning og afbestillingsforsikring

*Priserne er baseret på 7 dages rejse for én person på 35 år (verden uden USA). Opdateret i August 2026.