Bermann & Rosenbergs Rejselegat 2022 er tildelt Benjamin Pim Wagenvoort
Bermann & Rosenbergs Rejselegat 2022 er tildelt Benjamin Pim Wagenvoort, som støtte til hans studieophold på University of Oxford i Storbritannien.
Benjamin Pim Wagenvoort, ph.d.-studerende ved University of Oxford.
23-årige Benjamin er i gang med sin ph.d.-uddannelse ved University of Oxford, et forløb der efter planen skal afsluttes i september 2025. Benjamin fortæller om sit kommende ophold:
“Jeg læser en ph.d. ved University of Oxford, hvor jeg forsker i matematiske modeller af energiforbrug. Sammen med Institute for New Economic Thinking forsker jeg i teknologisk udvikling af grønne teknologier, såsom vind og solenergi, samt hvilke energiovergange der sandsynligvis kommer til at finde sted. Formålet med opholdet er at skabe en model der bedre kan forudsige hvilke klimapolitik lande skal anvende for en økonomisk optimal energiovergang.”
Opholdet på University of Oxford er en omkostning for Benjamin, og omkring det økonomisk aspekt uddyber han:
“Rejselegatet kan og vil have en stor betydning for mig og mit ophold. Jeg vil gerne præsentere noget af min forskning ved konferencer. Bermann & Rosenbergs Rejselegat gør det muligt for mig at tage af sted, møde andre forskere indenfor klima og energi hvilket kan skabe nye muligheder, samarbejde og skabe hurtigere fremgang indenfor området. Jeg har planner om at præsentere noget af min forskning ved COP28 i November 2023. Rejselegatet vil blive brugt til denne rejse, som ellers måske ikke havde været muligt at komme til. Jeg er meget taknemmelig for at være tildelt legatet og glæder mig til de nye muligheder det medbringer sig.”
Benjamin fortæller om hvordan hans faglige og personlige profil, vil udvikles:
“Opholdet kommer i den grad til at styrke både mine faglige og personlige kompetencer. Ved at forske i klima og energi kommer jeg til at kunne anvende mine matematiske kompetencer og kombinere dem med økonomi og klimaforandring i tværfaglig forskning. Mit samarbejde med mange andre forskere vil hjælpe mig med at skabe værdige relationer og jeg vil prøve at tale ved adskillige konferencer som vil hjælpe mig med at forbedre min kompetencer indenfor at præsentere på en offentlig platform.”
Vi ønsker Benjamin held og lykke med sin Ph.d. og sender samtidig en tak til de rekordmange – mere end 800 – studerende, som i 2022 har ansøgt vores rejselegat.
Læs mere om Bermann & Rosenbergs Rejselegat og ansøg i 2023.