Select Page

Guide: Sådan dækker rejseforsikringen på campingferien

14 Nov 2017 | Opdateret 04 Aug 2021

Camping er en populær ferieform for danskerne, men hvilke forsikringer skal du huske og hvordan er du dækket af en rejseforsikring? Brug denne guide før campgingferien.

Hvert år spænder tusindvis af danskere campingvognen bag på bilen, og kører sydpå til varmere himmelstrøg, afslapning og friluftsliv. Campingferien giver mulighed for at komme helt tæt på naturen, og besøge steder som charterturismen ikke kan tilbyde.

Men hvordan dækker rejseforsikringen når du tager på campingferie? Det finder du svar på i denne guide. Du kan blandt andet læse om:

  • Det blå EU-sygesikringskort
  • Det røde og grønne kort til bilen eller autocamperen
  • Hvordan rejseforsikringen dækker på campingferien
  • Geografiske dækningsområder

Sådan dækker det blå EU-sygesikringskort på campingferien

Det blå sygesikringskort giver dig ret til at modtage behandling fra det offentlige sundhedsvæsen i udlandet. Kortet gælder i alle EU-lande, samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Du har ret til den samme behandling som borgerne i det land du rejser til. Det betyder at der kan være stor forskel på hvordan du er dækket alt efter hvor i Europa du befinder dig.

I Danmark betaler vi intet af egen lomme når vi skal til lægen eller på hospitalet, men sådan er det langtfra i alle EU-lande. Der er mange lande hvor du selv skal betale for en del af behandlingen når du bliver indlagt, eller et gebyr for at gå til lægen.

Det er vigtigt at huske på at hjemtransport aldrig er dækket af det blå sygesikringskort, uanset hvor du holder ferie. Det er kun gennem en privat rejseforsikring at hjemtransport er dækket. Du finder mere information om hjemtransport og andre dækninger i afsnittet der omhandler rejseforsikring. Her kan du blandt andet læse om hvordan hjemtransport af din bil også kan være dækket, hvis du eksempelvis må flyve hjem til Danmark på grund af sygdom i familien.

Bemærk at der eksisterer en særlig ordning mellem de nordiske lande. Ordningen gør at du kan nøjes med at fremvise det gule sygesikring i Norge og Sverige. Kortet giver ret til samme sundhedsydelser som det blå sygesikringskort.

Sådan er din egen bil/autocamper forsikret – Det røde og det grønne kort

Det røde kort

SOS International har en vejhjælpsordning i udlandet, Rødt Kort-ordningen. Du er dækket af denne vejhjælp, hvis din bil eller autocamper er kaskoforsikret gennem et dansk forsikringsselskab som er tilmeldt Rødt Kort-ordningen. De fleste danske forsikringsselskaber er en del af ordningen. Din campingvogn skal have sin egen kaskoforsikring for at være dækket.

Rødt Kort-ordningen gælder i landene: Albanien, Andorra, Belgien, Bosnien & Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig (inkl. Korsika), Fransk Guyana, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Hviderusland, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Kosovo, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Marokko, Moldavien, Monaco, Montenegro, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland (indtil Uralbjergene), San Marino, Schweiz, Serbien, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Wales og Østrig.

Bemærk at vejhjælpen ikke dækker inden for Danmarks grænser. Du kan printe det røde kort, downloade det som app, og læse mere om ordningen på: www.sos.eu/da/roedt-kort.

Det grønne kort

Det grønne kort er dit bevis i udlandet, for at din bil eller autocamper er ansvarsforsikret. Du behøver ikke det grønne kort når du kører i EU, eller i Norge, Island, Schweiz, Andorra eller Serbien. Her er din danske nummerplade bevis nok for at køretøjet er ansvarsforsikret. Du skal til gengæld bestille kortet hvis du skal køre til Albanien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Iran, Israel, Makedonien, ​Marokko, Moldavien, ​​Montenegro, ​Rusland, ​Tunesien, ​​Tyrkiet eller ​Ukraine.

Det er meget vigtigt at du har et fysisk eksemplar af det grønne kort når du krydser grænsen til et af de nævnte lande. Du bliver bedt om at fremvise gyldig ansvarsforsikring på din bil, og har du ikke det grønne kort, risikerer du at blive afvist ved grænsen.

Du skal bestille det grønne kort hos dit forsikringsselskab inden du rejser. Det er forskelligt fra selskab til selskab hvor lang tid det tager at sende kortet, men i højsæsonen kan det godt tage to uger. Bestil derfor kortet i god tid inden du rejser.

Lejer du bil/autocamper, skal du være sikker på den er ansvarsforsikret

Det er ikke alle der har deres egen autocamper eller campingvogn. Derfor vælger mange at leje køretøj til ferien. Det er vigtigt at huske på, at der ikke er nogen danske rejseforsikringer der dækker ansvarsforsikring ved billeje. Du skal derfor være 100 procent sikker på at der køretøj du lejer er ansvarsforsikret.

Det er ikke et problem når du lejer en bil eller en autocamper gennem et velrenomeret udlejningsfirma. Men er du er i tvivl om køretøjet er ordentligt forsikret, så bed om at se en gyldig ansvarsforsikring. Husk på at det er føreren af køretøjet som hæfter for ulykken, hvis der ikke er nogen ansvarsforsikring.

Sådan dækker en rejseforsikring på campingferien

En rejseforsikring sikrer dig først og fremmest hvis du bliver syg eller kommer til skade på ferien. Den dækker omkostninger til lægebehandling, hospitalsindlæggelse, medicinering og eventuel hjemtransport. Men til forskel fra det blå sygesikringskort, så inkluderer rejseforsikringen mange andre dækninger.

Det er forskelligt fra selskab til selskab hvilke dækninger der er inkluderet i rejseforsikringen, men ofte kan du selv være med til at bestemme hvor meget du vil forsikres. Du kan blandt andet vælge forskellige dækningsniveauer når du køber din rejseforsikring. Du kan også tilpasse din rejseforsikring med tilvalgsdækninger.

De mange muligheder gør at alle dækninger ikke kan nævnes i denne guide. Du finder en komplet oversigt over alle dækningskategorier her. De næste afsnit beskriver et udvalg af de vigtigste dækninger, som din rejseforsikring til campingferien bør indeholde.

Dækning af selvrisiko på lejede køretøjer

Når du lejer et køretøj, uanset om det er bil eller autocamper, er der som regel fastsat en selvrisiko. Selvrisikoen er det beløb du selv skal betale, hvis du er ansvarlig for en ulykke eller skade på køretøjet.

Der er god chance for at udlejningsselskabet vil forsøge at sælge dig en ekstra forsikring som fjerner selvrisikoen. Det kan som sådan være en god løsning at vælge. Du skal bare være opmærksom på at du kan købe samme dækning gennem din rejseforsikring. Det vil ofte være billigere at tegne dækningen gennem din egen rejseforsikring, i stedet for hos udlejningsfirmaet.

Hjemtransport af din bil eller autocamper, i tilfælde af hjemkaldelse

Det er meget normalt at rejseforsikringer inkluderer dækningen hjemkald. Denne dækning sørger for at du kan flyve hjem til Danmark, hvis en person i din nærmeste familie eksempelvis er blevet alvorligt syg.

Det kan være et problem hvis du har kørt din egen bil eller autocamper til Sydeuropa, så strander køretøjet i udlandet. Problemet løses ved at have en rejseforsikring som dækker hjemtransport af egen bil i tilfælde af hjemkaldelse. Så kan du hurtigt komme tilbage til familien, uden du behøver bekymre dig om hvordan bilen kommer hjem igen.

Feriekompensation eller erstatningsrejse hvis du bliver syg på ferien

Det er surt at blive syg når man er på ferie. Nu har man glædet sig i flere måneder og så bliver hele turen spoleret af en hospitalsindlæggelse. Sørg for at din rejseforsikring kompenserer dig hvis du bliver syg på rejsen. Det kan både være i form af erstatning for ødelagte feriedage, eller en erstatningsrejse hvis det drejer sig om længerevarende sygdom.

Husk at dine personlige ejendele skal være forsvarligt aflåst

Din rejseforsikring kan dække bagage og personlige ejendele i tilfælde af tyveri eller røveri. De fleste rejseforsikringsselskaber kræver dog at dine ejendele er forsvarligt aflåst for at dække tyveri. Det vil sige at genstande efterladt i telte som regel er svære at få erstattet. Placer dine dine værdigenstande i bilen ude af syne for tyven. På den måde har du gjort dit for at sikre dine ejendele bedst.

Geografiske dækningsområder

En af de største fordele ved campingferier er den store mobilitet. Man kan komme vidt omkring i Europa, på én og samme ferie. Det er derfor vigtigt at du vælger det rigtige geografiske dækningsområde når du køber din rejseforsikring.

I rejseforsikringsbranchen opererer man med fire forskellige geografiske dækningsområder. Det er dækning i Europa, udvidet Europa, hele verden eksklusiv USA, og hele verden inklusiv USA. Dækningen Europa gælder som regel kun i alle EU- og EØS lande. Skal du eksempelvis til Balkan, bør du derfor som minimum vælge dækningen udvidet Europa.

Top 3 campingferie destinationer: sådan dækker det blå sygesikring

1. Italien

Egenbetalingen for at gå til lægen i Italien, er på minimum 20 euro per besøg. I de store turistområder, som eksempelvis Gardasøen, er der særlige turistlæger der kan snakke engelsk. Disse læger kræver endnu højere gebyr per konsultation. Der yder intet tilskud til tandlæger.

Akut behandling på hospitaler er gratis. Du skal dog betale et gebyr per indlæggelse, og du bliver opkrævet cirka 100 euro for ambulancetransport der ikke er livstruende.

2. Frankrig

Der er to lægegrupper i Frankrig som er tilknyttet den offentlige sygesikring. De hedder ‘secteur 1’ og ‘secteur 2’. Den sidste gruppe opkræver ekstra gebyr, udover de overenskomstmæssige takster for sundhedsydelser. Du kan få refusion for 70 procent af de overenskomstmæssige takster, resten skal du selv betale.

Du betaler et gebyr på minimum 18 euro per indlæggelsesdag på hospitalet. Sygesikringen refunderer mellem 80 og 100 procent af omkostningerne til hospitalsbehandling.

3. Kroatien

Egenbetalingen for lægebesøg i Kroatien, er på 10 kroatiske kuna, hvilket svarer til 10 kroner. Behandlingen på hospitaler er gratis, men du skal betale et gebyr på 100 kuna per indlæggelsesdag, dog maksimalt 2000 kuna per indlæggelse. Ambulancetransport er gratis.

Husk på at du ikke er dækket af det blå sygesikringskort, hvis du kører en smuttur til nabolandene Bosnien-Hercegovina eller Montenegro. Det er også et krav at du har det grønne kort med i bilen, hvis du besøger disse lande. Du kan som sagt risikere at blive afvist ved grænsen hvis du ikke har kortet med.

Sammenlign 2021-priser på rejseforsikringer

Europæiske ERV

Fra 207,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda

Fra 305,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring

Fra 400,-
Standarddækninger
Corona/COVID-19
Sygdom/tilskadekomst
Hjemtransport
Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

Europæiske ERV
Fra 207,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktor, lægelig fejlbehandling, privatansvar, retshjælp, overfald (erstatning), eftersøgning og redning, evakuering, krisehjælp, bagageforsinkelse, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, erstatningsbil inden afrejse, forsinket fremmøde, forsinket ankomst og selvrisiko på indbo og kasko.

Plusdækninger: Hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.

Tilvalgsdækninger: Vintersport, bagage, sportsudstyr, rejseulykke og afbestillingsforsikring.

Gouda
Fra 305,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, tilkaldelse og sygeledsagelse, hjemkaldelse, lægevagt, tandlæge, fysioterapi, krisehjælp, evakuering, lægelig fejlbehandling, ulykkesdækning, privatansvar, retshjælp, forsinket fremmøde, ferieboligsikring, selvrisiko ved leje af motorkøretøj, rejsedokumenter, erstatningsbil inden afrejse, hjemtransport af egen bil, bagageforsinkelse (tilvalg ved skirejseforsikring) og forsinket hjemrejse.

Tilvalgsdækninger: Bagage og personlige ejendele, feriekompensation, udvidet ulykkesdækning, skitillæg og forsinket ankomst (ved skirejseforsikring).

Dansk Rejseforsikring
Fra 400,-

Standarddækninger
Corona/Covid-19
Sygdom
Hjemtransport

Trustpilot-rating

Se alle dækninger

Standarddækninger: Sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse, bagage, bagageforsinkelse, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, ulykkesdækning, privatansvar, feriekompensation, overfald (erstatning), retshjælp, forsinket fremmøde, krisehjælp, evakuering og skisport.

*Priserne er baseret på en årsrejseforsikring til Europa, for én person på 35 år.